Aabech: Vi fortjener sejren
Illustration
Superliga

Aabech: Vi fortjener sejren

Kim Aabech mente, at FC Nordsjælland fortjente sejren over SønderjyskE.

Den tidligere Lyngby-angriber Kim Aabech var manden, der satte FC Nordsjælland i gang mod SønderjyskE. Angriberen fik et straffespark, som han selv sparkede sikkert ind. Ifølge Kim Aabech var det aftalen før kampen, at han skulle sparke.

- Jeg er den eneste, der scorer hver gang til træning, sagde Kim Aabech med et glimt i øjet til TV3 Sport 1 efter kampen.

Angriberen var også med i 2-0 målet, da han spillede bandespil med Joshua John, hvorefter hollænderen var helt fri i feltet til afslutning. Sejren mente Kim Aabech da også, var helt fortjent.

- Jeg er glad for sejren, og jeg synes, vi spiller godt. I første halvleg kører vi rundt med dem. Vi falder lidt i kadence i anden halvleg, men vi fortjener sejren, sagde Kim Aabech.

Angriberen havde fået plads i startopstillingen, og den beslutning var god, for Aabech spillede en god kamp for holdet, der nu rykker over stregen.