FCN-ejer: Fremtiden er lys
Foto: tipsbladet.dk
Superliga

FCN-ejer: Fremtiden er lys

FC Nordsjælland-ejer Tom Vernon tror på fremragende tider forude. Både for FC Nordsjælland og Right to Dream-akademiet i Ghana.

Kasper Hjulmand og FC Nordsjælland ligger nummer tre i Superligaen, og det gør klubben, selv om man i sommer solgte profiler som Andreas Maxsø, Stanislav Lobotka og Marcus Ingvartsen, og det viser meget godt, hvor fantastisk et ungdomsarbejde der laves i FC Nordsjælland.

Afløserne var klar.

Og selv om Emiliano Marcondes, der er topscorer i Superligaen og spillede en fantastisk halvsæson, nu har forladt FCN til fordel for engelske Brentford, har man på fornemmelsen, at den næste bare træder frem. Svaret kommer i forårssæsonen.

Ejer Tom Vernon, der også ejer akademiet Right to Dream i Ghana, er tilfreds, når han ser tilbage på 2017.

- I 2017 nød vi godt af det fundament, vi lagde i 2016. Unge talenter udviklede sig til dominerende Superliga-spillere, og det vigtigste var, at vores stil og udtryk var tydeligt for alle, og vi leverede nogle fantastiske præstationer og scorede et rekordstort antal mål, siger Tom Vernon i et indlæg på klubbens hjemmeside og forklarer:

- Fremtiden er lys. Vi har udviklet os på førsteholdet i forhold til vores ultimative vision, hvor vi skal spille og vinde med vores egne spillere, uddannet fra vores akademier, og jeg tror på, at vi er på rette vej med at opnå det i forhold til vores oprindelige mål. Vi har udviklet os endnu mere i vores akademier, hvor integrationen af afrikanere, europæere, kriste, muslimer, drenge og piger har givet fantastiske præstationer og meget mere, siger FCN-ejeren.

Tom Vernon og dennes investorgruppe købte aktiemajoriteten tilbage i slutningen af 2015.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.