Video : Tipsbladet
Superliga

Zorniger: Alle kommer i spil

Brøndby IF kommer med et travlt forårsprogram til at rotere rundt mellem alle truppens spillere.

Sæsonen begynder så småt at spidse til, og mens Brøndby IF kæmper med om mesterskabskampen i Superligaen, er de stadig med i dysten om at vinde DBU Pokalen.

Derfor kommer truppens bredde også i spil på dette tidspunkt af sæsonen – og det er vigtigt, at de alle kan præstere og være med til at gøre en forskel. I morgen gælder det en udekamp mod AaB.

- Det er i denne del af sæsonen, hvor alle hold i Alka Superligaen kæmper med skade og karantæner, og derfor er det nu, at alle i vores trup skal være skarpe og klar til at gå på banen og levere. Vi sagde til spillerne før den første kamp mod FC Midtjylland tilbage i juli, at vi kommer ikke succesfuldt igennem en hel sæson med kun 11 spillere.

- Alle kommer i spil, og alle skal levere. Så det bliver spændende at se, hvordan vores trup klarer det, for det er nu alle i truppen skal vise, at de har kvaliteten til at gå ind og gøre en forskel.

- Spillerne har masser af selvtillid, og selv når vi har kæmpet med spillet, som for eksempel i første halvleg mod Silkeborg og kampen mod Sønderjyske, så kæmper vi os altid tilbage. I slutningen af kampene er vi gode til at skrue tempoet op og presse modstanderen, og det er en stor kvalitet at have, siger Alexander Zorniger til Brøndby IF’s hjemmeside.

Brøndby IF ligger inden weekendens runde et enkelt point efter FC Midtjylland.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.