13 skarpe skud til Tips 13
Illustration
Spil

13 skarpe skud til Tips 13

Du får her forslag til denne uges Tips 13 med præcise begrundelser til samtlige 13 bud.

Tipsbladets spilekspert, Jacob Hansen, der er blandt landets førende, er hver uge klar med sit bud på den aktuelle Tips 13-kupon fra Danske Spil.

I denne uge er kampene fra Premier League og Championship. Alle kampe spilles lørdag klokken 16.00.

Få her bud på de 13 kampe med forslag til garderinger og vurderede procenter på kampens udfald.

System: U 5-5-44

1. Fulham - Manchester United 2 (X2) (20-30-50)
United hang endnu engang i tovene mod Stoke i sidste weekend, men fik dog smidt tre kasser ind, hvilket blev fulgt op med fire mod Norwich tirsdag aften. Er det et tegn på, at offensiven er ved at komme i omdrejninger? Måske, men et forsigtigt kryds kommer med.
 
2. Manchester City - Norwcih City 1 (70-20-10)
På sidste sæsons sidste spilledag overraskede Norwich ved at besejre City på udebane. Gentager de bedriften vil der denne gang være tale om en mindre sensation. City skal indhente noget af det tabte fra nederlaget hos Chelsea.
 
3. West Ham - Aston Villa 1 (1X) (45-35-20)
Aston Villa har taget point i langt de fleste af deres seneste mange udekampe, men selv ikke på et straffespark kunne de score i sidste uge, og er der offensive problemer, er West Ham ikke lige holdet, man skal møde. Hammers kan sætte en betonvæg op, når det kører for dem.
 
4. Stoke City - Southampton 2 (1X2) (35-25-40)
Det samme har Stoke også kunnet tidligere, men man er endnu ikke helt overbevist om, at de er lige så gode til dén disciplin under Mark Hughes. Til gengæld ved vi, at Southampton kan mønstre en skræmmende defensiv, og på den baggrund får de u-tegnet, men med gardering.

5. Hull City - Sunderland 1 (1X2) (40-25-35)
Så lykkedes det minsandten for Sunderland at hive sæsonens første sejr, og hvis både de, og ikke mindst Steven Fletcher nu er ved at finde formen, kan der være bedre tider i vente. Hull har været stærke på eget græs, men med nyt blod i Sunderland kan en overraskelse lure.
 
6. West Bromvich - Crystal Palace 1 (60-30-10)
En overraskelse har jeg til gengæld svært ved at forestille mig her. Crystal Palace kæmpede godt nok fortrinligt mod Arsenal, men det gik alligevel som i de fleste andre kampe; de tabte. Det er bare en bundholds lod, og Palace vil være bundhold i hele sæsonen.
 
7. Blackburn - Middlesbrough 1 (1X2) (40-25-35)
Med Blackburn kan man aldrig vide, hvad man får, så der skal garderes over hele pladen, når nu Middlesbrough måske har hentet ny energi i at sige farvel til manager Tony Mowbray. Det gik fortrinligt i første kamp uden ham, og de vandt to gange over Blackburn i sidste sæson.
 
8. Leeds - Yeovil Town 1 (60-30-10)
Leeds kan tilsyneladende slet ikke fået det til at køre på udebane, så Elland Road må endnu engang holde for, hvis de skal holde kontakten til play off-pladserne. Yeovil stod for en stor overraskelse i sidste weekend, men jeg tvivler på, at de magter det to uger i træk.
 
9. Millwall - Burnley 2 (1X2) (30-25-45)
Heller ikke Queens Park Rangers kunne stoppe Burnley, der ikke lukker mål ind og selv scorer de nødvendige kasser i den anden ende. Men kan det blive ved? Nej, men om det så lige stopper på The New Den er selvfølgelig spørgsmålet. Jeg tager dog højde for alt.
 
10. Nottingham Forest - Blackpool 1 (1X) (45-35-20)
Det virker ikke som om, at Forest var helt så gode som deres sæsonstart indikerede. I hvert fald var det dybt skuffende at tabe til Yeovil i sidste weekend. Til gengæld virker Blackpool bedre, end de var spået forud for sæsonen, og de taber meget få kampe.
 
11. Queens Park Rangers - Derby 1 (1X2) (45-25-30)
Queens Park Rangers har nu spillet tre ligakampe uden sejr, og selvom alle tre har været på udebane, er det måske alligevel et tegn på et lille formdyk? Derby virker til gengæld i højt humør, og de har en fremragende statistik på Loftus Road, hvorfor der tages højde for alt.
 
12. Sheffield Wednesday - Reading 2 (X2) (20-35-45)
Efter 13 kampe i sæsonen er Sheffield Wednesday stadig på jagt efter første sejr, og mange managers er igennem tiderne blevet fyret for mindre, men Dave Jones sidder utroligt nok stadig i sædet. De spiller mange kampe remis, hvorfor krydset skal, men et-tallet udelades.
 
13. Wigan - Huddersfield 1 (1X) (50-30-20)
Det er noget overraskende, at Premier League-nedrykkerne fra Wigan efter 13 kampe fortsat ligger under Huddersfield i tabellen. Men kun ét mål i fire kampe vidner selvfølgelig om visse problemer, og med så store scoringsproblemer må man mindst tage højde for krydset.

Spil den aktuelle Tips 13-kupon hos Danske Spil.