Federer må fighte mod Murray
Illustration
Spil

Federer må fighte mod Murray

Der venter efter al sandsynlighed tilskuere og seere et brag af kamp onsdag morgen, når Roger Federer tørner ind i Andy Murray i Australian Open

Spilstop 09.00
Andy Murray - Roger Federer over 3,5 sæt, 90 units
Odds 1,40 Bet365

Roger Federer er indtil videre gledet glat igennem Australian Open, og ikke engang Jo-Wilfried Tsonga i fjerde runde kunne plukke sæt fra den aldrende mester, mens Andy Murray til sin egen enorme frustration måtte afgive sit første sæt i fjerde runde. Jeg er sikker på, at han må finde sig i noget lignende i morgen tidlig, men jeg tvivler samtidig på, at briten lægger sig uden kamp.

Murray har været i finalen tre gange på de sidste fire år, og stadig uden at vinde, hvilket han brænder inderligt for, og man må sige, at han efterhånden har bevist, at han elsker underlaget og omgivelserne i Melbourne.

For Federer virker det som om, at det har oppet ham en lille smule at få Stefan Edberg ombord i sit team, og i forvejen har han ikke klaret sig dårligere end en semifinale siden 2004!

For præcis et år siden mødtes disse to sidste gang; altså her i Melbourne, hvor Murray tog sejren efter fem hårde sæt. Det kan meget vel ende med noget lignende her.