Spilforslag til 6'eren
Illustration
Spil

Spilforslag til 6'eren

Seks kampe er på programmet lørdag eftermiddag i Premier League, og Gambleren byder på odds for enhver smag

Crystal Palace – Arsenal 2
Odds 1,33 Bet365

Ja, det er måske et lidt fesent odds, men så tag et af de andre, som jeg byder på denne lørdag i Premier League. Der skulle være lidt for enhver smag. Er man ikke ligefrem til at tage en satsning af en art på Crystal Palace, er det svært at rive et attraktivt spil ud af denne kamp, og jeg er IKKE til en satsning på Palace.

De fik høvl af Fulham, og når man taber 4-1 hjemme til det hold, der lå nummer fjerdesidst, siger det alt om ens problemer. Arsenal har vundet 11 af deres seneste 13 udekampe og ikke lidt nederlag i denne serie.

Det vil være en decideret sensation, hvis de ikke vinder her, og man kunne satse på en sejr på mindst to kasser, man kunne gå efter en sejr til nul, ja, man kan sikkert vende den på mange forskellige måder. Jeg bliver bare ved to-tallet.

Aston Villa – Everton uafgjort med mål
Odds 4,00 Bet365

På den ene side har vi et hjemmehold, som har meget svært ved at sætte sig igennem på eget græs. Fire af deres seneste fem kampe på Villa Park blev tabt, eneste undtagelse var, underligt nok, en sejr over Manchester City.

På den anden side har vi et udehold, som har svært ved at sætte sig igennem på udebane. Everton har kun vundet én af deres seneste 12 udekampe. Seks af disse 12 kampe er dog endt uafgjort, og da jeg antager, at Villa også vil kunne leve med blot at undgå nederlag, lander vi på krydset.

Men lad os forhøje oddset en smule ved samtidig at satse på, at det bliver en uafgjort kamp med scoringer undervejs. Altså 1-1, 2-2 eller, som i sidste sæson, 3-3. Eller noget helt fjerde.

Everton har ikke holdt nullet i 18 kampe i træk mod Aston Villa. Aston Villa har ikke holdt nullet i 15 hjemmekampe i træk. De fem seneste opgør mellem disse to har set begge hold score. Og tre af disse kampe endte uafgjort.

Liverpool – West Bromwich (0-2) 2
Odds 1,66 Bet365

Det er muligt, at Liverpool går hen og vinder denne kamp, men oddset er alt for lavt til en satsning på hjemmesejren efter min smag. For det første er West Bromwich i ganske fin form. De er uden nederlag i fem Premier League-kampe, og de har altså i denne serie mødt både Arsenal og Manchester United. Sidstnævnte på udebane.

Og lad os da bare blive ved emnet udebaner, for West Bromwich er uden nederlag i deres seneste fire PL-udekampe, hvor de har lukket to mål ind. Kun to af deres seneste 13 PL-udekampe har de tabt med mere end ét mål. Og de har tilsyneladende heller ikke noget imod at spille på Anfield Road.

De har nemlig vundet deres to seneste besøg hos Liverpool, og ikke blot dét; i begge tilfælde præsterede de også at holde nullet. Faktisk har de vundet de tre seneste ligaopgør mod Liverpool til nul. Det kan umuligt være et dårligt faktum at tænke tilbage på, når man sidder i omklædningsrummet og skal lade op til kampen.

Med ovennævnte forslag er vi dækket af på hele tre scenarier; West Bromwich-sejr, uafgjort og hjemmesejr på et mål. Og får stadig odds 1,66. Den er købt.

Manchester United – Stoke (0-1) 1
Odds 1,90 Bet365

Onsdagens 1-0 sejr over Sociedad kan være lige nøjagtig det skub, som United har behov for til at få sat sæsonen på skinner. Det var første gang i 10 Champions League-kampe, at de holdt nullet, og det ser heller ikke umuligt ud at holde nullet mod Stoke.

Gæsterne har blot scoret fire kasser i de første otte runder, hvilket selv Sunderland har gjort bedre, og de har tabt deres 9 seneste besøg på Old Trafford. Seks af disse blev tabt med mindst to mål, og jeg tager chancen på, at det på lørdag udvikler sig til noget lignende.

Norwich – Cardiff X
Odds 3,40 Bet365

Cardiff har temmelig svært ved at holde nullet, og det lugter for Norwich’ vedkommende af sådan en hjemmekamp, som helst skal vindes. Men spoler vi lige tilbage til sidste sæson, havde de problemer mod oprykkerne og spillede to af tre hjemmekampe mod disse uafgjort.

Gad vide om det er et scenarie begge mandskaber i en snæver vending trods alt kan leve med på lørdag? Et nederlag sender Cardiff under stregen, det vil de gerne undgå. En sejr vil se Norwich overhale waliserne, men hvor hårdt tør de gå efter den, med fare for at løbe ind i et kontraangreb, der kan ende med at koste dem point? Vi så eksempelvis mod Aston Villa, hvor utroligt svært de havde ved at komme frem til noget på Carrow Road, og det kostede alle tre point.

Cardiff fik ørerne i maskinen hos Chelsea i sidste uge, men de førte altså 1-0, og hvad var der sket, hvis de havde holdt føringen til pausen, og dommeren ikke havde tilladt den forunderlige udligning af Hazard?

Jeg tør ikke gå efter to-tallet, jeg stoler ikke nok på Norwich til, at jeg finder oddset på et-tallet for attraktivt. Vi lander med andre ord på krydset.

Southampton – Fulham (0-1) X
Odds 3,50 Bet365

Fulham kunne notere sig en solid 4-1 sejr på udebane i mandags, men spørgsmålet er, om storsejren ikke lige så meget skyldes modstanden og ikke udelukkende et sprudlende Fulham-hold? Det bliver i hvert fald en helt anden modstander, de får i Southampton, som kun har lukket én eneste mål ind i seks kampe. Og det var på Old Trafford i sidste uge.

De står utroligt stærkt i defensiven, og har også fået lidt gang i målscoringen med kasser i deres seneste fem kampe. De har holdt nullet fire gange i træk på hjemmebane, og ligner efter min mening et langt mere solidt hold end Fulham.

Derfor tror jeg også, at Saints henter en hjemmesejr på lørdag, men eftersom Fulham trods alt kommer med to sejre i bagagen i træk, har de tanket frisk selvtillid og kan måske blive svære at bide skeer med undervejs. Derfor tages chancen på en hjemmesejr med ét overskydende mål.

Alle odds er hentet hos Bet365 og kan findes her 

MISSIONEN!

Jeg har sat mig for at afgive et bud på samtlige Premier League-kampe i denne sæson og komme ud til maj med overskud på bundlinjen.

Missionen kan følges på 6’eren eller i disse spalter hver eneste weekend, men det er EKSTREMT vigtigt at påpege i denne sammenhæng, at jeg ikke lover overskud ved ren blindtipning. Der vil for hver kamp også blive foreslået en indsats, og det er en kombination af indsatser og spilforslag, der skal sørge for, at sæsonen ender i plus.

380 kampe og overskud på én og samme liga. Kan det lade sig gøre? Vi får se til maj.

Regnskab:

Kampe:                                                      Odds             Indsats          Gevinst
Liverpool – Stoke, Liverpool målet rent      1,83               61                  111,63
Arsenal – Aston Villa over 2,5 mål              1,57               71                  111,47
Norwich – Everton X                                   3,40               33                  112,2
Sunderland – Fulham X                               3,40               33
West Brom. – Southampton begge scorer  1,66               67
West Ham – Cardiff 1                                  2,00               55                  110
Swansea – Manchester United X                3,50               32
Crystal Palace – Tottenham 2                     1,80               31                  55,8
Chelsea – Hull (0-1) 1                                 1,53               36                  55,08
Man. City – Newcastle (0-1) 1                     1,80               27                  48,60
Chelsea – Aston Villa over 2,5 mål              1,57               25                  39,25
Fulham – Arsenal 2                                      2,10               24                  50,40
Everton – West Bromwich begge scorer      1,83               27                  
Hull – Norwich X                                           3,40               15                  
Newcastle – West Ham X2                           1,61               30                  48,30
Southampton – Sunderland X                       3,80               13                  49,40
Stoke – Crystal Palace 1                               1,90               26                  49,40
Aston Villa – Liverpool begge hold scorer     1,61               31
Tottenham – Swansea (0-1) X                      3,60               12                  43,20
Cardiff – Manchester City 2                           1,44               30
Man. United – Chelsea 2                               3,25               20
Manchester City – Hull over 3 mål                 1,72               27
Cardiff – Everton (draw-no-bet) 1                 2,20               21                  21
Newcastle – Fulham 1                                   2,10               22                  46,20
Norwich – Southampton X                             3,30               14
West Ham – Stoke 1                                     2,00               23
Crystal Palace – Sunderland 2                      2,90               16
Liverpool – Man. United (draw-no-bet) 2      2,00               20
West Bromwich – Swansea X2                     1,48               27                  39,96
Arsenal – Tottenham begge hold scorer       1,57               25
Man. United – Crystal Palace over 2,5 mål    1,50               39
Aston Villa – Newcastle 1                               2,10               28
Fulham – West Bromwich 1                            2,15               27                  
Hull – Cardiff X                                                3,25               18                  58,50
Stoke – Manchester City under 2,5 mål          1,85               31                  57,35
Sunderland – Arsenal 2                                  1,66               35                  58,10
Tottenham – Norwich (0-1) X                          3,60               16                  
Everton – Chelsea 2                                       2,30               25
Southampton – West Ham under 2,5 mål       1,75               34                  59,50
Swansea – Liverpool under 2,5 mål                1,87               30 
Norwich – Aston Villa X2                                  1,61               44                  70,84             
Liverpool – Southampt., Pool under 1,5          2,10               34                  71,40
Newcastle – Hull X                                           3,50               20
West Brom. – Sunderland over 2,5 mål           2,00               35                  70
West Ham – Everton (draw-no-bet) 2             1,61               44                  70,84
Chelsea – Fulham under 2,5 mål                     2,25               32                  72
Arsenal – Stoke 1                                            1,36               30                  40,80
Crystal Palace – Swansea (draw-no-bet) 2    1,57               26                  40,82
Cardiff – Tottenham, Tottenham til nul            2,50               16                  40,00
Man. C. – Man. U. flest mål i anden halvleg     2,05               20                  41,00
Tottenham – Chelsea X                                   3,30               10                  33
Aston Villa – Manchester City 2                        1,50               22
Fulham – Cardiff 1                                            2,10               15
Hull – West Ham X                                            3,20               10
Manchester United – WBA, United vinder til 0  2,10               15
Southamton – Crystal Palace 1                        1,44               22                  31,68
Swansea – Arsenal begge hold scorer             1,62               20                  32,4
Stoke – Norwich 1                                            1,95               17
Sunderland – Liverpool under 2,5 mål              1,85               19
Everton – Newcastle 1                                     1,66               22                  36,52
Manchester City – Everton, Lukaku scorer       3,25               12                  39                  
Cardiff – Newcastle (draw-no-bet) 1                1,67               24
Fulham – Stoke uafgjort ved pausen                2,10               19                  39,9
Hull – Aston Villa (draw-no-bet) 2                     2,10               19                  19
Liverpool – C. Palace, Liverpool vinder til nul    1,72               23
Sunderland – Manchester United 2                   1,57               25                  39,25
Norwich – Chelsea under 2,5 mål                     1,95               14
Southampton – Swansea X2                            1,75               15
Tottenham – West Ham 1                                 1,40               19
West Bromwich – Arsenal begge hold scorer    1,57               17                  26,69
Newcastle – Liverpool begge hold scorer          1,62               31                  50,22
Arsenal – Norwich begge hold scorer                2,00               26                  52
Chelsea – Cardiff (0-2) X                                   4,00               13
Everton – Hull (0-1) X                                        3,50               15                  52,5
Man. United – Southampton (0-1) X                  3,60               14
Stoke – West Bromwich begge hold scorer ikke1,83               28                  51,24
Swansea – Sunderland flest mål i 2. halvleg     2,05               25                  51,25
West Ham – Man. City Negredo scorer              2,62               19
Aston Villa – Tottenham (1-0) 2                         3,60               19                  68,4
Crystal Palace – Fulham (1-0) X                         4,33               18

I alt                                                                                         2045             2366,09