Video : Tipsbladet
Generelle

Video går hele Nordamerika rundt: Vanvittig redning af Ousted i MLS

David Ousted stod bag en helt sindssyg stor redning, da Vancouver spillede mod Philadelphia, som nu går hele Nordamerika rundt.

David Ousted er efter en karriere i Danmark for klubber som Brøndby, Sønderjyske og Randers nu i den canadiske klub Vancouver Whitecaps, som spiller med i MLS. Her må man sige, at den 30-årige dansker nyder stor succes.

I MLS er de ikke blege for at kåre ugens redning, og senest er den gået til netop David Ousted, men ikke for noget helt ligegyldigt. Med en lynhurtig refleksredning lukkede han ned for Philadelphias Andrew Wengers forsøg. 

I afstemningen fik Ousted lige knap halvdelen af stemmerne, da det blev til i alt 49,55 procent med Ousteds navn på stemmesedlen. Det har tilmed været sådan, at man nu omtaler redningen som "the save".

Vancouver vandt desuden kampen med 3-0.