Som Tipsbladet i en række artikler har kunnet fortælle over den seneste måned, var der både korruption og snyd bag, da Qatar for 10 år siden blev tildelt VM-værtsskabet for VM i 2022.
Mandag finder Danmark og de andre europæiske nationer så ud af, hvem man møder i forårets VM-kvalifikation frem mod slutrunden i december 2022.
Læs også:Rasende politiker: Jeg har lyst til at ringe til statsministeren
Udover fokus på korruption og snyd har Tipsbladet også fortalt, hvordan migrantarbejdere fortsat lever og arbejder under slavelignende forhold. Samtidig med at nogle migrantarbejdere snydes for deres løn. Og Tipsbladet har også fortalt, hvordan der egentlig ikke er sket en udvikling i Qatar i forhold til menneskerettigheder.
I Qatar er der blandt andet blevet bygget stadions af de mange migrantarbejdere, hvor nogle tilmed har mistet livet i byggeriet.
Læs også:Leder: Hvor mange døde mennesker må en VM-kamp koste?
FIFA holder fast i, at det er blevet bedre med forholdene i Qatar, selv om menneskerettighedsorganisationer ikke er lige så positive.
I Danmark afviser DBU, at et boykot af slutrunden kan komme på tale, og at det i øvrigt heller ikke vil virke.
Men hvad mener du - bør Danmark boykotte VM i Qatar? Stem her.