Liverpool hentede tidligere på deadline dag forsvarsspilleren Ben Davies, men han bliver ikke den eneste forstærkning til Jürgen Klopps forsvar i transfervinduet.
Knap en time før transfervinduets lukning har Liverpool lukket en handel, der sender Ozan Kabak fra Schalke 04 til Anfield. Det oplyser de på deres hjemmeside.
Den tyrkiske midtstopper kommer til Premier League-giganter på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Liverpool meddeler, at Ozan Kabak har gennemgået et lægetjek og diverse ting i Tyskland tidligere på dagen, og at han rejser til England senere på ugen.
Læs også:Tidspres: Liverpool-transfermål tager lægetjek i Tyskland
Den 20-årige tyrker står noteret for syv landskampe og har spillet 55 Bundesliga-kampe - en håndfuld for VfB Stuttgart og størstedelen for Schalke 04. Tidligere har han været i Galatasaray.
Læs også:Tidligere Barcelona-hollænder stopper karrieren
Læs også:Juventus-stjerne udsat for indbrud midt under kamp
Læs også:Delaney-mål startede Dortmund-comeback