De forsvarende pokalvindere går en travl sæson i møde, hvor holdet er sikret deltagelse i et europæisk gruppespil - spørgsmålet er bare, om det bliver Europa League eller Conference League.
Det vil sætte sit præg på de kommende ugers transferageren i Kronjylland.
Vi sætter fokus på alle 12 Superliga-holds transferbehov – denne gang er der fokus på Randers FC.
Sommerens tilgange:
Nicolai Brock-Madsen (AC Horsens)
Simon Tibbling (FC Emmen)
Joel Kabongo (Brøndby IF)
Sommerens afgange:
Bassala Sambou (Fortuna Sittard, lejeaftale retur)
Nikola Mileusnic (Brisbane Roar)
Mathias Nielsen (HB Køge)
Kasper Høgh (Hobro IK)
Kommende kontraktudløb:
Jonas Dakir (sommer 2022)
Frederik Lauenborg (sommer 2022)
Karl Leth (sommer 2022)
Alhaji Kamara (sommer 2022)
Her kan der sælges:
Der er opstået en naturlig interesse for Randers-profilerne i kølvandet på sidste sæson, men det ligger ikke i kortene, at kronjyderne sælger ud. Dels har klubben formået at forlænge med flere af nøglespillerne, og dels er det ganske attraktivt at blive i Randers med tanke på det europæiske gruppespil, der venter. Der kan naturligvis tikke et bud ind, som er så stort, at Randers er nødt til at sælge, men vi forventer ikke den store aktivitet mod udgangen.
Her kan der købes:
En ny spiller til midtbanen og angrebet Randers FC, så de får en bredde i truppen, der kan klare det meget travle program, der venter i efteråret, hvor mindst otte europæiske kampe er på programmet. Der har blandt andre været rygter om målmanden Titas Krapikas. Randers FC får tilført et stort millionbeløb i forbindelse med kvalifikationen til det europæiske gruppespil, så der er penge på kontoen i Kronjylland.
Citatet:
Direktør Søren Pedersen til tipsbladet.dk:
- Vi skal have to eller tre nye spillere. Vi skal spille otte ekstra kampe i forhold til, hvad vi ellers skulle have spillet i efteråret, og det vil kræve noget af truppens bredde. Det er vi opmærksomme på.
Nøglepersoner:
Søren Pedersen, direktør
Thomas Thomasberg, cheftræner
Rasmus Bertelsen, assistenttræner