Der var en masse bekymrede miner, da Marcus Ingvartsen udgik af FC Nordsjællands kamp mod FCSB sidste torsdag.
Skaden holdt ham ligeledes ude af weekendens udradering af Randers FC, men nu kan FC Nordsjælland ånde lettet op.
Marcus Ingvartsen er nemlig tilbage og klar til at yde på banen. Den hjemvendte angriber er en del af FC Nordsjælland-truppen, som torsdag skal forsøge at spille sig i playoff-runden i Conference League, når man hjemme på Right To Dream Park møder FCSB fra Rumænien.
Om det bliver med Ingvartsen fra start endnu vides ikke, men han er i hvert fald en del af den kamptrup, som spiller klubben videre, hvis det bliver til en sejr. Uafgjort vil sende holdet i forlænget spilletid.
Man må undvære Adamo Nagalo, som har karantæne. Jonas Jensen-Abbew, Mario Dorgeles og Rocco Ascone misser kampen med skader.
Se truppen her:
Truppen til aftenens kamp 🔥🐯
Skal du ind at støtte holdet frem mod næste kvalifikationsrunde? Køb billet til opgøret mod FCSB her 🔻🎟️https://t.co/Xq6RQuN8Mg pic.twitter.com/rmo33GwSFA
— FC Nordsjælland 🐯 (@FCNordsjaelland) August 17, 2023