Zambrotta: Guardiolas Barcelona havde flere stjerner end i dag
Foto: David Ramos/GettyImages
Champions League

Zambrotta: Guardiolas Barcelona havde flere stjerner end i dag

I anledning af Manchester Citys Champions League-opgør mod Barcelona på torsdag, har den tidligere Barcaspiller vurderet spaniernes forfatning.

Barcelona satte sig for alvor på den europæiske fodboldtrone under Pep Guardiolas regeringstid fra 2008 til 2012. Og selvom klubben i dag råder over nogle af verdens bedste spillere, såsom Neymar, Suarez og selvfølgelig Messi, så kan holdet stadig ikke måle sig med Guardiolas Barcahold. Det mener den tidligere spiller i klubben, Gianluca Zambrotta.

- Begge hold har glimrende spillere, men Guardiolas Barca havde flere verdensklassespillere, siger Zambrotta til Omnisport.

- Det nuværende hold har måske flere spillere fra La Masia, men filosofien er den samme - offensivt fodbold, og det har ikke ændret sig fra Guardiolas tid til Luis Enriques, siger italieneren, der spillede i Barcelona fra 2006 til 2008.

Luis Enriques Barcahold slog Pep Guardiolas Bayern München-mandskab i Champions league semifinalen sidste år, inden de vandt finalen mod Juventus.