Video : Tipsbladet
Premier League

Højbjerg afviser Everton: Vil spille under Jose Mourinho

Everton-cheftræner Carlo Ancelotti har i to omgange forsøgt at få klubbens ledelse til at hente Pierre-Emile Højbjerg. Danskeren ønsker dog selv at skifte til Tottenham.

Ifølge den engelske avis Liverpool Echo har Everton ikke afgivet et bud på Pierre-Emile Højbjerg. 

Tirsdag skrev Evening Standard ellers, at Everton havde kastet sig ind i kampen om den danske landsholdsspiller med et bud på 205 millioner kroner. Ifølge Liverpool Echo har Højbjerg dog gjort det klart overfor Everton, at han ønsker at fortsætte karrieren i Tottenham.

Læs også:Everton-skifte kan gøre Højbjerg til Danmarks dyreste fodboldspiller

Everton har informeret Pierre-Emile Højbjerg om deres interesse. Everton-cheftræner Carlo Ancelotti har således et godt øje til danskeren. Men denne interesse er altså ikke gengældt. 

Ancelotti gik til ledelsen to gange
Ifølge Liverpool Echo har Carlo Ancelotti to gange bedt Everton-ledelsen om at gå efter den 24-årige Pierre-Emile Højbjerg. Men Southampton-danskeren ønsker altså at rykke til Tottenham og spille under José Mourinho.

Læs også:Medier: Evertons Højbjerg-bud accepteret

I første omgang lod Everton sig angiveligt ikke slå ud af Højbjergs manglende interesse, men ifølge Liverpool Echo har Everton altså nu gjort det klart, at man ikke har afgivet et bud på den danske landsholdsspiller. I Everton er holdningen således, at Højbjerg, der har kontraktudløb til næste sommer, har en markedsværdi på omtrent 115 millioner kroner. 

Læs også:Southampton-træner om Højbjerg-salg: Kræver et godt bud

Læs også:Højbjergs chef: Kan ikke holde spillere fra at skifte

Læs også:Avis: Pierre-Emile Højbjerg har bestemt sig - vil til Tottenham

Læs også:Van der Vaart om Højbjerg: Jeg er ikke stor fan af ham