Blog: Ostebordet på Old Trafford

Den egentlige årsag til mit besøg på Old Trafford var hverken ost eller lounge. Det var opgøret mellem sæsonens største skuffelse i Premier League og den største overraskelse. Og kampen levede i den grad op til billedet af de to hold i denne sæson. Manchester United har smidt alt for mange point og roder rundt i midten, mens Southampton fortsat bejler til Champions League. Det ændrede lørdagens 1-1 opgør ikke på.

Men det vidste jeg ikke, da jeg gik ind af indgang C4 på Old Trafford. Jeg havde nok taget en skjorte på (og måske endda barberet skægget af – det er slet ikke moderne i Manchester), hvis jeg vidste, at der ventede mig en elevatortur med en rødklædt ledsagerske, der på Level 7 overleverede mig til en anden ledsagerske, der ledte mig ned til døren med Champions Travel Limited-skiltet, hvor jeg gennem dørens rude kunne se, at der sad 10 skjorteklædte mænd med artiskokker, rodfrugter og sprængt gris på tallerknerne og med glas på stilke fyldt med rødvin.

Som ventet var Manchester United mest på bolden nede på grønsværen, men Southampton spillede dem lige så klogt, som West Bromvich gjorde for et par uger siden. De vovede at stå højt og trak igen og igen Van Persie, Rooney og co. offside, og denne lørdag eftermiddag var det meget tydeligt, at United nok har to angribere, der hver for sig er blandt verdens bedste. Men når de begge løber så meget ud af feltet, som de gør, bliver de meget afhængig af Marouane Fellaini og af kantspillerne – i dag Nani og Adnan Januzaj (måske var det derfor Ferguson ville bruge Rooney på kanten?)

Og den afhængighed er rigtig skidt for dem. For Nani er slet ikke, hvad han har været, og Manchester United må så hænge deres kanthat på den 18-årige belgier (eller hvad han nu er). Det ansvar bar han i 60 minutter denne lørdag. Han lagde op til Robin van Persies 1-0 mål og var som gift for Nathaniel Clyne, indtil Januzaj - forståeligt nok - løb tør for kræfter. Om Marouane Fellaini er der kun at sige, at han ikke passer ind på holdet. Han er ikke den 10'er-type, United jagtede i transfervinduet. Han er god i nærkampe og i hovedspillet, men han viste intet af det denne eftermiddag og lavede fejl på midten, som de sikkert ikke engang laver i Uniteds lilleputafeling.

Manchester United er ikke, hvad de har været. Det mærkede jeg også i rummet med skjortefyrene på Level 7. Før

på Old Trafford, kunne vi nemlig se ærkefjenderne Liverpools kamp mod Newcastle på tv, og da Daniel Sturridge scorede til 2-2, udbrød min sidemakker et jubelbrøl, mens den velklædte mand overfor mig gloede på ham med helt oprigtig foragt og en opgivende hovedrysten.

Det gør i sandhed ondt på Uniteds fans, at de forsvarende mestre har overtaget Liverpools plads som storklubben, der roder rundt på ligegyldige midterplaceringer, og at Liverpool er seks point foran dem. Det viste sig, at manden der jublede over Sturridges mål var en del af en fem mand stor norsk delegation, hvor hovedpersonen var Sturridge-jublerens søn, der havde fået turen til Manchester i konfirmationsgave. Men ligegyldigt hvor man kommer fra, hvor mange børn der er med, og i hvilken anledning man er der, jubler man ikke over en Liverpool-scoring på Old Trafford. Det gør man bare ikke.

Og så gik det selvfølgelig i anden halvleg sådan, at Southampton fik udlignet til sidst, da David Moyes lige havde byttet Wayne Rooney ud med Chris Smalling, og med ham, Phil Jones, Johnny Evans, Michael Carrick og en træt Adnan Januzaj på banen, havde United ikke evnerne til at jagte 2-1 målet.

Manchester Uniteds krise er vokset efter Southampton-kampen på Old Trafford, og i den nuværende forfatning kommer de ikke til at kæmpe med om mesterskabet. Nej, så skal de nærmere være heldige, hvis de kommer med i Champions League i næste sæson. Alligevel sidder David Moyes sikkert i sit managersæde, for i Manchester United ved de godt, at de har sat skotten på den mest umulige opgave, der findes. At efterfølge Ferguson, som de hylder overalt på og udenfor stadion.

På Level 7 var der treretters menu inden kampen, ostebord i pausen og drinks ad libitum hele vejen. Jeg lover, jeg tager pænt tøj på næste gang, jeg kommer på et fodboldstadion. For Moyes er pænt tøj snart ikke længere nok. Der skal sejre på kontoen, og de skal allerhelst komme i de tre næste kampe, hvor Manchester United byder Real Sociedad, Stoke og Norwich op til dans på Old Trafford i tre forskellige turneringer. Han har lang snor endnu, men der er lige blevet klippet endnu et stykke af.