For anden runde i træk blev det til 0-0 for FC Nordsjælland i et opgør mod en oprykning. Sidste gang var det Hvidovre, og denne gang var det Vejle, som de ikke formåede at få åbnet op for.
De havde dog den største chance i spillet, da Marcus Ingvartsen fik et straffespark, som han dog sendte på stolpen. I et interview med Discovery+ umiddelbart efter kampen forklarer han, hvad der skete.
- Jeg får den for langt ud på stolpen og den sad der så ikke, forklarer FCN-angriberen, som mener, at de egentlig havde flere farlige situationer, hvor de ikke får den sidste afslutning på mod Vejle.
- Der er straffesparket og redningen med læben inde på stregen og lidt andet forskelligt, fortæller Marcus Ingvartsen.
Derudover slår han fast, at de på det seneste, hvor pointene har fået få ikke har lavet nok mål.
- Vi kontrollerer kampene med bolden, og vi har få chancer imod os, men vi har ikke den sidste skarphed oppe foran i de sidste par kampe. Tempoet og kvaliteten har manglet, men det synes jeg, at vi får skruet op for i dag, forklarer han.
Til kampen stillede Vejle op med en femmandsbagkæde, men han slår fast, at de tidligere mod hold som Viborg, FC Midtjylland og Brøndby godt har kunne finde ud af det.
I kampen mod Vejle var der godt med begivenheder trods de manglende mål. Læs mere om kampen her.