• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
1. division Simon Møbjerg Sørensen

Drachmann får et år mere i Horsens

Drachmann får et år mere i Horsens
Foto: Jens Dresling/Polfoto

Janus Drachmann har forlænget kontrakten med AC Horsens, så den nu løber til sommeren 2015.

Af Simon Møbjerg Sørensen

AC Horsens er i gang med at forlænge kontrakterne med klubbens støttespillere. I december fik Lasse Kryger en ny aftale, i mandags var det talentfulde André Bjerregaard, der skrev en ny kontrakt, og i dag har midtbanespilleren Janus Drachmann så forlænget sin kontrakt med et år, så den løber til sommeren 2015.

- Jeg er rigtig glad for at være i klubben og byen, hvor min familie trives, og jeg ser stadig gode muligheder for at udvikle mig som menneske og spiller her. Det helt store mål er selvfølgelig at rykke op i Superligaen til sommer, og det tror vi alle sammen på, for vi har en god trup og det rigtige setup. Jeg kommer fra Frederikssund, men er efterhånden ved at blive horsensianer, og mine mange år i klubben er jo det bedste tegn på, at vi har det godt her i Horsens. Det har været et godt match hele vejen igennem, siger Janus Drachmann til klubbens hjemmeside.

Træner Johnny Mølby mener, Janus Drachmann spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at sikre oprykning til Superligaen.

- Janus Drachmann har været igennem en rigtig god udvikling i de seneste sæsoner, og han er en central spiller på vores hold. Rent teknisk og taktisk er han rigtig dygtig, han er en god holdspiller, der arbejder for kollektivet, og han går forrest i både kamp og til træning. Der er selvfølgelig ting, han skal blive endnu bedre til, og han skal blandt andet have fokus på at score flere mål, så han bliver endnu mere kampafgørende, men det er jeg også overbevist om, at han kan. Jeg er ikke i tvivl om, at Janus Drachmann vil udvikle sig endnu mere i AC Horsens, og han vil også være en nøglespiller for os i de kommende sæsoner, siger Johnny Mølby.

AC Horsens sagde i sidste uge farvel til angriberen Ken Fagerberg, der ikke spillede ret meget i efteråret. Han blev sendt til Superliga-klubben Viborg FF.

Superliga

Mere Superliga

Fokus