Officielt: SC Heerenveen lejer Martin Hansen igen
Foto: Getty Images
Benelux

Officielt: SC Heerenveen lejer Martin Hansen igen

Målmanden, Martin Hansen, kan se frem til endnu mere spilletid for hollandske SC Heerenveen. Klubben henter ham på en ny lejeaftale.

Egentlig så det ud til, at Martin Hansen var færdig i SC Heerenveen, da keeperens lejeaftale udløb den 31. december 2017.

Sådan blev det også i første omgang, men nu bekræfter den hollandske klub, at den danske målmand lejes igen. På samme måde som sidst får Martin Hansen en lejeaftale, der gælder i seks måneder.

I et par uger har det også stået klart, at danskeren ikke kunne blive i Tyskland.

Det nye år var nemlig knap begyndt, da klubben fra 2. Bundesliga, FC Ingolstadt, forklarede, at keeperen ikke ville få spilletid i foråret. Siden da har danskerens fremtid været usikker trods sine 27 kampe for FC Ingolstadt.

Nu skal den 27-årige dansker tilbage i buret for SC Heerenveen.

Martin Hansen har dog stadig kontrakt med FC Ingolstadt frem til 2020.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.