Bayern-stjerne vil gerne til PSG
Foto: Getty Images
Bundesliga

Bayern-stjerne vil gerne til PSG

Hvis Kingsley Coman i fremtiden skal forlade Bayern München, vil han gerne skifte til PSG.

Selvom Kingsley Coman er bare 21 år gammel, så har han allerede nogle af de mest eksklusive destinationer i fodboldverden på sit CV.

Coman har nemlig været på kontrakt i både PSG og Juventus, inden han kom til Bayern München, hvor han nu er en af profilerne.

Den unge kantspiller har kontrakt med den tyske storklub til 2023, men skal han en dag afsted, håber han på at kunne vende hjem til sin barndomsklub, PSG.

- Jeg er her helt sikkert i fem eller seks år, men jeg kan ikke sige, om jeg stadig er her om ti år, når jeg er 31. Men det er sikkert, at jeg bliver i Bayern i lang tid.

- Hvis jeg forlader Bayern på et tidspunkt, er det for at tage til en endnu større klub. Det findes ikke rigtigt. Der er kun en mulighed: min favoritklub var PSG, og jeg spillede der i lang tid, forklarer Coman til goal.com.

Kingsley Coman kom til PSG’s ungdomssystem i 2004, da han var otte år. Inden da spillede han i US Senart-Moissy.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.