Klopp sendte Sahin og Bender på hospitalet
Illustration
Bundesliga

Klopp sendte Sahin og Bender på hospitalet

Det vælter ind med skader i Borussia Dortmund, hvor Sven Bender og Nuri Sahin lørdag aften måtte bæres fra banen i 1-0-nederlaget til Leverkusen.

Borussia Dortmunds træner Jürgen Klopp vil formentlig se slukøret tilbage på lørdagens opgør mod Leverkusen.

Ikke nok med at BVB reelt blev koblet af i guldkampen med 1-0 nederlaget til Bundesligaens nummer to, så måtte Klopp også notere yderligere to skader, denne gang til Sven Bender og Nuri Sahin.

Begge spillere blev sendt på hospitalet i løbet af Bayer Leverkusens 1-0 sejr på Signal Iduna Park, hvor Heung-Min Son blev kampens matchvinder.

Kampen var en ilter affære, hvor Leverkusens Emir Spahic og Dortmunds Sokratis Papastathopoulos begge blev sendt tidlig i bad, mens både Bender og Sahin blev tvunget fra banen efter tacklinger fra deres modstandere.

Klopps mandskab har i forvejen haft haft en særlig hård tid med skader, hvor midterforsvarerne Neven Subotic (knæ) og Mats Hummels (ankel) ventes ude i en længere periode.

Også Lukasz Piszczek og Marcel Schmelzer har været fraværende, selv om førstnævnte lørdag blev skiftet ind mod Leverkusen.

Og Klopp afslørede, at både Sahin og Bender var i ekstreme smerter og at det er meget usandsynligt, at de to vil deltage i opgøret mod Marseille i Champions League på onsdag.

- I dag er det lørdag, og mens mirakler sker, så er de bare ikke sket for os for nylig, sagde Klopp.

- Dette er ikke en nem fase for os. Da to af vores spillere bliver skadet, muligvis alvorligt, så vil det gøre vores næste par kampe endnu mere tricky. 

Dortmund er allerede seks point bag Bayer Leverkusen, og har hele 10 point op til Bayern München på førstepladsen.