Ny HSV-træner: Klubben hører til i top fem
Illustration
Bundesliga

Ny HSV-træner: Klubben hører til i top fem

Mirko Slomka er nu blevet præsenteret som ny træner i HSV.

Som ventet blev Mirko Slomka i dag mandag præsenteret som ny cheftræner i Bundesliga-klubben Hamburger SV. 

Træneren overtager jobbet efter Bert van Maarwijk, og der venter en stor opgave for Slomka, idet HSV aktuelt er placeret på næstsidstepladsen i Bundesligaen. 

Mirko Slomka ser dog frem til at komme i gang. 

- Jeg glæder mig meget over denne opgave hos HSV. Det er en stor klub med et stærkt mandskab. Under forhandlingerne har jeg hele vejen igennem haft med kompetente samarbejdspartnere at gøre. Vores hovedopgave er, at ændre holdets situation, siger han ifølge Bild. 

I første omgang handler det altså om overlevelse for HSV, men på længere sigt ser Mirko Slomka muligheder for at skabe et tophold i den tyske storklub. 

- HSV hører til i top fem i Tyskland. Jeg glæder mig til opgaven her, siger han. 

Mirko Slomka har underskrevet en kontrakt i HSV frem til sommeren 2016.