Robben: Bayern skal tage første skridt
Illustration
Bundesliga

Robben: Bayern skal tage første skridt

Arjen Robbens kontrakt i Bayern udløber til næste sommer, men hollænderen vil alligevel gerne høre fra Bayern i forbindelse med en kontraktforlængelse.

Arjen Robben har været blandt de vigtigste offensive kort i Bayern München i de seneste sæsoner, og det vil han gerne være i de kommende år også. Hans nuværende aftale med tyskerne udløber næste sommer, men ser han det bestemt som en mulighed, at den bliver forlænget.

- Hvis klubben vil beholde mig, så vil jeg meget gerne høre om det, men lige nu er det ikke i mine hænder. Klubben skal tage det første skridt, hvis de vil forlænge min kontrakt. Jeg er sikker på, at de kender mine kvaliteter, og jeg ved, hvad klubben er værd for mig, siger Robben til ANP.

Lige nu plejer hollænderen en skade, som han har døjet med siden starten af december. Inden da havde han imponeret med en sæsontotal på 13 scoringer i 19 kampe.