Boilesen skadet i vild Ajax-triumf
Illustration
Champions League

Boilesen skadet i vild Ajax-triumf

Ajax holder liv i Champions League-håbet med en overraskende 2-1-sejr over Barcelona. Nicolai Boilesen måtte udgå med en forstrækning.

Ajax har stadig muligheden for at spille sig i ottendedelsfinalen efter en forrygende kamp mod Barcelona, hvor Ajax endte som sejrsherrer efter en hårdkogt og ujævn kamp.

Barcelona lignede længe et hold, der aldrig rigtigt var kommet ud til kampen, og det udnyttede et hård pressende Ajax-mandskab til at komme foran, da højrebacken Ricardo van Rhijn fandt en fremadstormende Thulani Serero i feltet, hvor sydafrikaneren blot skulle sætte foden på bolden for at bringe hjemmeholdet overraskende foran. 

Ajax var denne aften repræsenteret fra dansk side af Lasse Schøne, Viktor Fischer og en velspillende Nicolai Boilesen. Sidstnævnte måtte dog lade sig udskifte midtvejs i første halvleg, hvilket i stedet skabte plads til Christian Poulsen. 

Ajax melder i øvrigt deres Twitter-konto, at det dreje sig om en forstrækning, men heldigvis i det modsatte lår i forhold til det, der holdt venstrebacken ude i over et år.

Udskiftning gjorde dog ikke meget ved Ajax’ momentum, selvom Barcelona og så småt begyndte at true hjemmeholdets mål. Dog fik Barcelona ikke ryddet ud i fejlene, og det udnyttede Ajax, da Viktor Fischer opsnappede bolden foran gæsternes felt, hvorfra han trykkede af. Danny Hoesen var hurtigt over returen, og trak forbi Carles Puyol, inden han sendte Ajax yderligere i front.

Efter pausen var kampen dog ikke længe om at tippe. Blot to minutter inde hægtede forsvarsspilleren Joel Veltman Neymar som sidste mand, og det betød både straffespark og rødt kort til den nyklækkede Oranje-spiller.

Xavi var efterfølgende sikkerheden selv fra ellevemeterpletten og reducerede føringen til 2-1.

Med 10 mand mod 11 kom Ajax hurtigt under pres, og øjeblikket efter havde Neymar muligheden for at bringe balance i målscoreren. Men Jasper Cillessen i Ajax-målet pillede en formidabel refleksion frem, der holdt Barcelona fra at udligne lidt endnu.

Siden døde det tunge Barcelona-pres hen, og der blev ikke længere produceret chancer på samlebånd. Faktisk havde holdet ikke 

I Gruppe H anden møde mellem Celtic og AC Milan gjorde italienerne kort proces. Således headede Kaka gæsterne i front allerede efter 13 minutter, mens Cristian Zapata og Mario Balotelli udbyggede føringen i anden halvleg.

Dermed mødes Ajax og AC Milan i en afgørende duel på San Siro i sidste runde af gruppespillet, hvor hollænderne vil være et point efter italienerne, inden kampen fløjtes i gang.