City fik stimen brudt: Shakhtar var bedre end os
Foto: Getty Images
Champions League

City fik stimen brudt: Shakhtar var bedre end os

Manchester City har været inde i en fabelagtig stime med lutter sejre, men i går led de et nederlag til Shakhtar Donetsk.

Manchester City har i denne sæson markeret sig som et af de allerbedst spillende hold i Europa, og de seneste 20 kampe var det udelukkende blevet til sejre.

Den fornemme periode er dog forbi nu, for i går indkasserede de nemlig et nederlag på 2-1 til Shakhtar Donetsk i den sidste gruppespilskamp i Champions League. Det var samtidig det første nederlag i 29 kampe.

- Kampen gik ikke, som vi forventede. I første halvleg var de bedre end os, og de fik en fortjent sejr. I anden halvleg prøvede vi at komme tilbage, fik vores chancer, men vi er ikke glade. Selvom vi allerede var videre, ville vi gerne have tre point.

- Vi har spillet mod nogle fantastisk hold i denne sæson som Chelsea, Liverpool og Arsenal og gjort det godt. I Champions League ved man aldrig, hvad der sker, men det får vi at se, siger Bernardo Silva til holdets hjemmeside.

Manchester City er klar til 1/8-finalen i Champions League, og samtidig skal de holde styr på Premier League, som de i øjeblikket fører med otte point ned til Manchester United, som de møder i weekenden.

- Vi vil gøre vores bedste for at vinde alle turneringerne. I dag (i går, red.) var en stor mulighed for de spiller, der ikke spiller så meget. Jeg håber, vi kan vinde i weekenden mod United. Det er en meget vigtig kamp for os, afslutter Silva.

Der trækkes lod til Champions League-slutspillet på mandag.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.