De Boer: En sejr for anti-fodbold
Illustration
Champions League

De Boer: En sejr for anti-fodbold

Frank de Boer var mildest talt både skuffet og vred, da han efter 0-0 kampen mod AC Milan blev konfronteret med udfaldet.

Ajax formåede ikke at kapitalisere på det spillermæssige overtal, efter Riccardo Montolivo så rødt midtvejs i første halvleg efter en grim stempling på Christian Poulsen.

Dermed er italienerne videre til ottendedelsfinalerne i Champions League, efter en kamp, hvor Ajax trods spil til et mål, måtte tage tomhændet fra San Siro, da det aldrig lykkedes hollænderne at få hul på milanesernes forsvarsmur.

Dette skuffede i sagens natur træner Frank de Boer, der kalder Milans billet til ottendedelsfinalerne et nederlag for fodbolden.

- Anti-fodbold vandt i dag. Bolddrengene havde bolden mere end deres hold, sagde De Boer efter kampen på hollandsk tv.

- Ja vil skulle have lavet et mål. Drengene gjorde alt, spillede godt og skabte chancer. Heldet var ikke på vores side.

- Især i første halvleg var vi søgende og sjusket i vores afleveringer. Vi havde muligheder, men desværre ikke til at vinde dagens kamp, sagde De Boer, der følte, at hans hold kunne have gjort det bedre. 

- Man er nødt til at have tålmodighed, men ikke med et lavt pasningstempo.

- Det virkede som om, at vi var i teatret i dag, udtaler De Boer med henvisning især alt det skuespil der blev begået, til de mange tidsudtræk, bolde der ikke blev afleveret fra bolddrengene, frispark som ikke blev fløjtet, bortset fra det røde kort, som der heller ikke var tvivl om ifølge Ajax-træneren.

- Hvis dommeren tillader det, vil jeg mene han var syg. Rødt er rødt. Balotelli skulle også have haft rødt, for ikke at slippe bolden. Det lod han (dommer Howard Webb, red.) slippe.