Mand anholdt efter laser-hetz mod Mourinho
Illustration
Champions League

Mand anholdt efter laser-hetz mod Mourinho

Engelsk politi har anholdt en mand for at rette laserlys mod Jose Mourinho og to Chelsea-spillere i gårsdagens Champions League-kamp. 

Man har flere gange tidligere set, hvordan fodboldfans forsøger at chikanere aktørerne på grønsværen med laserlys, og i det samme var tilfældet i London i går.

En mand fra udeholdet Steaua Bukarest' fanafsnit rettede sit grønne lys mod Chelseas José Mourinho, Oscar og Eden Hazard, og efterfølgende blev han anholdt, bekræfter det lokale politi ifølge The Mirror.

Efter kampen fortalte Mourinho, at han lagde mærke til lyset, men at det ikke generede voldsomt. 

- Jeg følte den grønne laser, men jeg følte ingen smerte, så jeg fortsatte. Jeg var opmærksom på det, men jeg kan ikke bekymre mig om det, når kampen er i gang. Jeg ved ikke, om det skaber nogle problemer, og under kampen følte jeg det et par gange, men ikke noget stort, siger han.

Chelsea vandt opgøret 1-0 og slutter dermed deres Champions League-pulje som nummer et.