Selvmål gav Zenit et point mod Atletico-reserver
Illustration
Champions League

Selvmål gav Zenit et point mod Atletico-reserver

Atletico Madrids reserver fik et enkelt point ud af mødet med Zenit Skt. Petersborg der dominererede store dele af kampen.

Atletico Madrid behøvede inden kampen mod Zenit Skt. Petersborg ikke point, men hentede alligevel et enkelt af slagsen, selvom udeholdet undervejs måtte indkassere et klunset selvmål.

Atletico var uden de helt store stjerner, hvilket betød, at Zenit Skt. Petersborg det meste af kampen lignede det stærkste hold. Russerne var klart mest på bolden, men havde til gengæld svært ved at omsætte spilovertaget til mål trods flere gode chancer. 

Paradoksalt nok blev det Atletico, der kom først på tavlen, da en fri Adrián López sendte gæster i front kort efter pausen.

Føringen holdt dog ikke for hjemmeholdet, da Toby Alderweireld kom til at heade et indlæg mod eget mål, uden at målmand Thibaut Courtois formåede at afværge hovedstødet, der i stedet sejlede ind til slutstillingen 1-1. 

Med det ekstra ene point har Zenit nu fem point ned til FC Porto der senere møder Austria Wien.