Champions League

Stuttgart-træner: Første halvleg var god

Stuttgarts træner var tilfreds med første halvleg mod Barcelona, og utilfreds med Barcelonas scoring

Stuttgart fik 1-1 mod Barcelona på hjemmebane, og det var en træner med blandede følelser, der udtalte sig til pressen efter kampen.

- Første halvleg var god, især når det drejede sig om vores engagement. Når det lykkes os at spille så kraftfuldt og energisk i 90 minutter, så bliver det rigtigt godt, sagde træner Christian Gross efter kampen. Til gengæld var han ikke tilfreds med målet til 1-1, hvor en aflevering med hovedet faldt lige ned foran Zlatan Ibrahimovich

- Hovedstødet i forsvaret var ikke optimalt, og i anden halvleg stod vi for dybt på banen, sagde Christian Gross til tyske kicker.de.