EM

Alonso frygter for skyhøje forventninger

Real Madrid-stjernen Xabi Alonso forudser en svær slutrunde for Spanien på grund af de høje forventninger til de forsvarende mestre.

Spanien er udset som favoritter til at genvinde Europamesterskabet, men omdrejningspunktet på den spanske midtbane Xabi Alonso indrømmer, at det bliver vanskeligt at gentage triumfen.

- Forventningerne er ikke bare høje, de er skyhøje. Barren er nærmest overvindelig. Forventningerne kan tynge dig en smule, men vi må håbe, at det ikke sker, siger Xabi Alonso til

El Mundo Deportivo

.

På trods af de høje forventninger er der dog ingen tvivl om den spanske målsætning.

- At vinde titlen bliver meget vanskeligere end tidligere. Alligevel er vores mål naturligvis at forsvare titlen, siger Alonso.

De forsvarende mestre starter titelforsvaret søndag den 10. juni mod Italien.