EM

Meulensteen: Rooney-karantæne ikke negativ

Sir Alex Fergusons assistent mener ikke, at Rooneys karantæne på 2 spilledage nødvendigs er en ulempe for England.

Skaderne og kritikken er væltet ned over det engelske landshold og landstræner Roy Hodgson, men United-assistenten Rene Meulensteen vil ikke afskrive England ved den kommende slutrunde.

- Jeg kan godt se England klare sig godt ved EM. Det faktum at Rooney ikke er tilgængelig i de første to kampe, er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Måske vil han være friskere efter gruppespillet, og så kan han give holdet det ekstra, de mangler, siger Meulensteen til Voetball International.

Mens Meulensteen, der som bekendt har en fortid i Brøndby, er optimistisk på Englands vegne, har han svært ved at finde den rette grimasse, når snakken falder på Danmarks modstander på lørdag - hjemlandet Holland.

- Jeg kan ikke se Holland spille en god turnering. Van Bommel og De Jong spiller altid, så vi er vant til dem. De sænker tempoet, forklarer Rene Meulensteen.

Holland og England kan tidligst mødes i semifinalen.