EM

Portugisisk nederlag i den endelige EM-test

Portugal fik en skidt indgang til EM-turneringen, da man tabte 3-1 hjemme til Tyrkiet.

To af Danmarks gruppemodstandere spillede hertil aften deres sidste testkamp, inden EM-slutrunden i Polen og Ukraine går i gang.

Hvor hollændernes viste sig som en nærmest dødbringende overmagt mod Nordirland, som blev slået med hele 6-0 i Amsterdam Arena, så viste Portugal ikke helt de takter, de formentlig selv havde ønsket sig.

Således måtte Portugal se sig slået med 1-3 på eget græs, da Tyrkiet gæstede Cristiano Ronaldo og co.

Særligt Ronaldo fik nemlig en hovedrolle, da han efter 65 minutter misbrugte et straffespark, der kunne have bragt portugiserne på 2-2.

Inden da havde tyrkernes Umut Bulut bragt udeholdet på 2-0 med sine scoringer i det 35.- og  52. minut, inden Nani fik reduceret.

Opstillingsmæssigt gav træner Paulo Bento plads til Hugo Almeida oppe foran, hvilket bestemt ikke gav pote, og som må være portugisernes helt store problem her inden slutrunden.

Portugiserne forsøgte i slutminutter at lægge pres på tyrkerne, men det gav blot chancer den anden vej, hvor det endte med at Pepe lagde et selvmål til 3-1 resultatet, hvilket meget godt illustrerer de portugisiske problemer, her inden EM rulles ud.