EM

Sneijder tvivlsom inden Danmark-kamp

Holland risikerer at være uden Wesley Sneijder, når holdet møder Danmark ved EM.

Netop som vi begynder at nærme os Danmarks åbningskamp ved sommerens EM, begynder flere og flere spørgsmålstegn at rejse sig i den hollandske landsholdslejr inden mødet med Olsens drenge.

Således er det allerede fastslået, at hollændernes faste midterforsvarer Joris Mathijsen er tvivlsom inden kampen mod Danmark. Men måske risikerer landstræner Bert van Marwijk, at han må undvære endnu flere spillere inden premieren.

Således måtte Wesley Sneijder forlade banen med ankelproblemer kort inde i anden halvleg i gårsdagens kampen mod Slovakiet. Inter-stjernen modtog behandling på banen og forsøgte at genoptage spillet, men kort efter måtte han konstatere, at han ikke kunne spille kampen færdig.

Samtidig blev reserven for Mathijsen, Wilfred Bouma, bragt til sygehuset under kampen, efter han slog hovedet sammen med John Heitinga i en luftduel. Bouma blev udskiftet med Feyenoords Ron Vlaar.

Men Van Marwijk forventer dog, at Joris Mathijsen klar til mødet med Danmark:

- Jeg forventer ikke, at jeg er nødt til at skride til handling. Det går i rigtige retning, siger den hollandske landstræner til Algemeen Dagblad.

Oppe i angrebet havde den hollandske landstræner valgt at satse på Robin van Persie på den centrale angriberplads, hvilket betød, at Klaas Jan Huntelaar gled ud af startopstillingen på bekostning af Ibrahim Afellay, som spillede en sand pragtkamp og kunne lade sig udskifte til stående ovationer fra tilskuerne.

Det vides endnu ikke, hvor alvorlige de respektiver skader er.