Eriksen: Dødt løb om titlen som årets fodboldspiller
Illustration
Generelle

Eriksen: Dødt løb om titlen som årets fodboldspiller

Christian Eriksen mener ikke, at der er nogen favorit i kampen om at blive årets fodboldspiller i Danmark. 

For to år siden blev Christian Eriksen kåret til årets danske fodboldspiller, og i aften kan han vinde prisen igen, når Dans Fodbold Award løber af stablen i Cirkusbygningen. Midtbanespilleren anser dog ikke sine egner chancer for større end konkurrenternes for at vinde titlen. 

I år konkurrerer Eriksen med Daniel Agger, Andreas Cornelius og Jores Okore om den fornemme pris. 

- Prisen betyder utrolig meget, men jeg synes lige, at man skal vinde den, før man kan snakke om den, siger Tottenham-spilleren til Ritzau. 

- Alle de nominerede har haft et rigtigt godt år. Vi har hver især gjort det godt for vores respektive klubhold, så jeg tror, at det er meget lige mellem os.

Eriksen var i sidste sæson med til at vinde det hollandske mesterskab med Ajax, og i sommerpausen skiftede han til Tottenham, hvor han fik en lovende start, men siden er røget et stykke væk fra manager Andre Villas-Boas foretrukne 11.