Krisen fortsætter i Italien: Nu stopper forbundets præsident
Foto: Getty Images
Generelle

Krisen fortsætter i Italien: Nu stopper forbundets præsident

Efter den missede VM-kvalifikation er Italien i gang med den helt store selvransagelse. Først måtte landstræneren forlade sit job - nu har fodboldforbundets præsident også trukket sig, skriver de store italienske medier. Tavecchio har siden bekræftet historien.

Ikke siden 1958 har der været en VM-slutrunde uden italiensk deltagelse, men den kommende VM-slutrunde bliver uden italiensk deltagelse.

Fire gange har det italienske landshold vundet VM, men til sommer får landet ikke muligheden for at vinde sit femte VM, da Sverige sendte holdet ud efter playoff.

Det har sat gang i den store selvransagelse i Italien, hvor der "ruller hoveder" nu, og hvor ansvaret for den manglende deltagelse skal findes.

I første omgang kostede det landstræner Giampiero Ventura jobbet, og Italien leder nu efter en af de store navne, som Antonio Conte, og det koster nu også Carlo Tavecchio jobbet som præsident for det italienske fodboldforbund.

Godt nok har han selv valgt at forlade jobbet, men der er ingen tvivl om, at han har været under et enormt pres, siden Italiens landshold skuffede, og det pres har altså fået ham til at forlade jobbet nu.

Det skriver alle de store italienske medier. Siden har Tavecchio bekræftet.

- Jeg er ked af det.

- Jeg går af, fordi jeg har fejlet. Jeg vil gerne undskylde til alle italienere. Nu er tiden til, at italiensk fodbold begynder på en ny ære og ikke bare den sædvanlige armlænsrunde, siger Carlo Tavecchio.

Den nye start på landsholdet skal få Italien til at blive bedre på både den korte og den lange bane - blandt andet er det ikke utænkeligt, at der bliver sat flere talentudviklingsprojekter i gang.

Nu skal der til at starte med først findes en ny boss for fodboldforbundet og en ny landstræner.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.