Video : Tipsbladet
Generelle

Manchester United har størst omsætning i fodboldverdenen

Den engelske storklub er dén klub, som har haft den største omsætning blandt alle verdens klubber i sæsonen 16/17.

For tiende gang topper Manchester United den såkaldte Money League, der er en betegnelse for klubbernes pengeliga.

5,035 milliarder kroner har Manchester United omsat for i sæsonen 16/17, og det er blot 12,73 millioner kroner mere end Real Madrid omsatte for på andenpladsen. Konsulentfirmaet, Deloitte, som står bag rapporten, konkluderer således, at det er det tætteste ræs i toppen nogensinde.

Det skriver firmaet på sin hjemmeside.

Men det er ikke overraskende, at Manchester United topper pengelisten, vurderer Deloitte. Med ti hold fra Premier League i top 20 er det tydeligt, at pengene er størst i England. Salg af dyre TV-rettigheder udgør nemlig 45 procent af klubbernes indtægter i Premier League.

Alligevel er spanske Real Madrid tæt på at overhale Manchester United på førstepladsen i pengeligaen, der forøvrigt blot vokser. Med en stigning på seks procent siden sidste år har klubben på listen samlet set brugt 58,8 milliarder kroner. Og det er ny rekord, fastslår konsultentfirmaet.

Faktisk kræver det nu en omsætning på 1,488 milliarder kroner for at snige sig med på en placering i top 20. Det er dobbelt så meget, som det krævede i 2010. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.