To megakampe venter i FA Cuppen
Illustration
Generelle

To megakampe venter i FA Cuppen

Nicklas Bendtner og Arsenal skal op mod Daniel Agger og Liverpool i FA Cuppen. Andetsteds mødes Manchester City og Chelsea.

Liverpool, Arsenal, Manchester City og Chelsea var fire af forhåndsfavoritterne til at vinde FA Cuppen i denne sæson. Snart er halvdelen af kvartetten dog slået ud af den traditionsrige engelske cup-turnering.

I femte runde er de nemlig blevet parret på kryds og tværs, og det giver to kæmpe brag i FA Cuppen. Manchester City får besøg af Chelsea, mens Liverpool gæster Arsenal. Også Swansea og Michael Laudrup skal på en vanskelig opgave – de trak således Everton på udebane.

Her er lodtrækningen til femte runde af FA Cuppen:

Manchester City vs Chelsea

Sheffield United eller Fulham vs Nottingham Forest eller Preston North End

Arsenal vs Liverpool

Brighton vs Hull City

Cardiff City vs Wigan Athletic

Sheffield Wednesday vs Charlton Athletic

Sunderland vs Southampton

Everton vs Swansea City

Opgørene afvikles i weekenden 15-16 februar.