Brede Hangeland går glip af Danmark
Illustration
Landshold

Brede Hangeland går glip af Danmark

Norske Brede Hangeland har meldt afbud til venskabskampen mod Danmark.

Den tidligere FC København-spiller Brede Hangeland har meldt afbud til venskabskampen mod Danmark i Herning den 15. november. 

Nordmanden døjer med en skade, der betyder, at han også må gå glip af Norges anden landskamp mod Skotland den 19. november.

- Brede har en skade, der gør, han ikke kan belaste kroppen 100 procent. Derfor er han nødt til at melde fra til landskampene, fortæller Norges landsholdslæge Thor Einar Andersen til fotball.no.