England må undvære Tottenham-duo mod Tyskland og Brasilien
Laurence Griffiths/Getty Images
Landshold

England må undvære Tottenham-duo mod Tyskland og Brasilien

Harry Kane og Harry Winks har meldt fra til Englands kommende venskabskampe mod Tyskland og Brasilien.

Mens Danmark stadig kæmper for at komme med til VM, har England allerede kvalificeret sig. Så i den kommende landskampspause, hvor de danske drenge skal prøve at nedkæmpe Irlands ditto, tager England kampen op mod nogle at de kommende rivaler til næste års slutrunde. 

Men ifølge britiske BBC bliver det uden Tottenham-stjernene Harry Kane og Harry Winks, hvor særligt førstnævnte vil blive savnet. Harry Kane har nemlig bombet mål ind for Tottenham i denne sæson. Noget landstræner Gareth Southgate med sikkehed havde håbet, at Kane kunne tage med til landsholdet. Men han er ude med den knæskade han pådrog sig i weekendens kamp mod Crystal Palace, hvor Harry Winks også udgik med ankelproblemer.

Som erstatning har Gareth Southgate indkaldt indkaldt West Bromwich Albions midtbanespiller Jake Livermore. Southgate må allerede undvære en anden Tottenham-stjerne, nemlig Dele Alli, og det engelske landshold mangler derfor flere vigtige spillere frem mod de to store, men heldigvis pointmæssigt ubetydelige, kampe. 

Både kampen mod Tyskland og Brasilien kommer til at blive spillet på Wembley henholdsvis lørdag og tirsdag, og vil blive spillet næsten simultant med Danmarks to playoff-kampe mod Irland.