To mulige debutanter på U/18-landsholdet
Illustration
Landshold

To mulige debutanter på U/18-landsholdet

I slutningen af januar spiller det danske U/18-landshold to kampe mod Tyrkiet, og i truppen til de opgør finder man to mulige debutanter.

Den 19. og den 21. februar skal Danmarks U/18-landshold et smut til Tyrkiet, hvor de møder de lokale jævnaldrende i to træningskampe. Til de kampe har landstræner Henrik Clausen udtaget 18 mand, og blandt dem findes der to mulige debutanter.

Det er Mads Kaalund fra Lyngby og Sebastian Czajkowski fra B93, der aldrig har optrådt for ungdomslandshold tidligere, men som kan komme til det mod Tyrkiet. 

- Der venter os to meget hårde kampe mod Tyrkiet, og det bliver spændende at se, om vi kan vise noget af det samme niveau eller gerne bedre i forhold til kampene mod Schweiz, siger Henrik Clausen til dbu.dk med henvisning til september måneds to uafgjorte udekampe.

- Tyrkiet er en stærk nation, specielt når vi møder dem på udebane. Men jeg håber alligevel, at vi kan spille kampene med en stærk attitude, hvor det er os, der formår at styre spillet i høj grad.

Truppen består hovedsageligt af spillere fra årgang 1996 bortset fra målmanden Daniel Iversen fra Esbjerg fB, som er født i juli 1997 og dermed kun er 16 år gammel.