Thorup: Et super udgangspunkt
Illustration
Landshold

Thorup: Et super udgangspunkt

Jess Thorup er glad for den danske U/21-sejr over Andorra.

Det danske U/21-landshold fortsætter med at toppe EM-kvalifikationsgruppe to, efter at de rød-hvide tirsdag eftermiddag pligtsejrede med 2-0 på udebane over Andorra. Opgøret blev spillet på en sand pløjemark, og ikke mindst derfor er der også stor tilfredshed med sejren i den danske lejr.

- Tre vigtige point i Andorra under svære baneforhold og mod en modstander, der gjorde det svært for os. Nu har vi fået seks point i de seneste to kampe, og det giver os et super godt udgangspunkt til forårets kampe, hvor vi har tre hjemmekampe i 2014 mod Estland, Rusland og Bulgarien, hvor det hele bliver afgjort. Vi er nummer et i puljen, og det er vi glade for at overvintre på, siger landstræner Jess Thorup til DBU TV.

Kenneth Zohore og Yussef Poulsen lavede målene i den danske 2-0-sejr over Andorra.