PSG- og Lyon-busser angrebet med sten
Illustration
Ligue 1

PSG- og Lyon-busser angrebet med sten

Både Paris Saint-Germain og Lyons holdbus blev angrebet med stenkast forud for gårsdagens kamp mellem de to mandskaber.

Søndag aftens brag mellem Paris Saint-Germain og Lyon endte med en knusende 4-0-sejr til de parisiske værter, men storsejren blev skæmmet af to epsioder forud for opgøret.

Både PSG's og Lyons holdbus blev inden kampen angrebet af stenkastende fans, og på fransk tv kunne man se billeder af hjemmeholdets beskadigede bus. Efterfølgende udtalte en ansat i klubben til nyhedsbureauet AP, at: 

- Bussen blev stenet, og den højre forrude blev smadret. 

Det sker få uger efter, at St. Etienne-fans blev smidt ud af Allianz Riviera-stadionet i Nice, hvor otte personer kom til skade i sammenstød. Siden er holdets fans blevet banlyst fra udekampe resten af 2013.