Premier League

Agent: Vertonghen til Tottenham snart

Ifølge belgiske Jan Vertonghens agent, er et skifte fra Ajax til Tottenham lige op over.

Jan Vertonghen har været en stor profil for Ajax i denne sæson, og det har skabt stor interesse for den belgiske landsholdsspiller. En interesse hovedsageligt fra London, hvor ærkerivalerne Arsenal og Tottenham er interesserede i Vertonghen. Den kamp ser det nu definitivt ud til, at Tottenham har vundet. I hvert fald afslører agenten Mustapha Nakhli til en hollandsk avis, at Tottenham ligner den kommende destination.

- Jan venter, og klubberne er tæt på. Jeg håber, det bliver i denne uge. Vi snakker med Tottenham, og det tror jeg, det bliver, fortæller Nakhli til Voetball International.

Ajax forventes at forlange i omegnen af 150 millioner for den 25-årige forsvarer, men Nakhli mener, at prisen er for høj, da spillerens kontrakt udløber om et år.

- 150 millioner? Jan har kontraktudløb i 2013, så hvad tror du?, spørger Nakhli retorisk.

Vertonghen er et produkt af Ajaxs egen ungdomsafdeling. Belgieren har spillet 220 førsteholdskampe for danskerklubben.