Arsenal-tysker vil udnytte sin chance
Illustration
Premier League

Arsenal-tysker vil udnytte sin chance

Serge Gnabry håber at imponere for Arsenal, når holdet i morgen tager imod Liverpool i FA Cuppen. 

Det forventes, at Arsene Wenger vil benytte flere af sine normale reserve-spillere, når Arsenal i morgen tager imod Liverpool på The Emirates i FA Cuppen. 18-årige Serge Gnabry øjner derfor spilletid, og den har han tænkt sig at udnytte til at imponere sin manager. 

- FA Cuppen giver unge spillere en god mulighed for at imponere. Jeg kan virkelig godt lide at spille i den turnering, og jeg håber, at vi når finalen, siger Gnabry ifølge Sky Sports og tilføjer:

- Jeg er ivrig efter at komme tilbage på holdet, og jeg gør det, så godt jeg kan til træning. Jeg vil fange min managers opmærksomhed med min præstation og på den måde spille mig tilbage i startopstillingen. 

Den unge tysker er startet inde i begge Arsenals hidtige FA Cup-kampe mod henholdsvis Tottenham og Coventry.