Avis: Tottenham vil have de Boer
Illustration
Premier League

Avis: Tottenham vil have de Boer

Ifølge The Mirror vil Tottenham forsøge at ansætte Ajax' Frank de Boer som ny manager, og dermed kan Christian Eriksen blive genforenet med sin gamle træner.

Siden Tottenham fyrede André Villas-Boas som manager, har spekulationerne omkring hans efterfølger kørt lystigt i engelske og internationale medier. Nu mener The Mirror at have fundet ud af, hvem klubben helst vil have. 

Ifølge avisen står Frank de Boer således højest på ønskelisten, og den succesfulde Ajax-træner passer angiveligt fint ind i det, der skal tegne Spurs fremover: flydende fodbold og egne talenter. 

Samtidig har han allerede vist i sin tid i Amsterdam, at han er mand for sølvtøj. Hovedstadsklubben har vundet det hollandske mesterskab tre år i træk, og derfor skulle Tottenham se ham som den ideelle afløser. 

Umiddelbart ville en sådan ansættelse også være godt nyt for danske Christian Eriksen, der med de Boer som træner gik fra at være ungdomsspillere til profil i Ajax.