Hodgson: Sørloth kom ikke nemt
Foto: Getty Images
Premier League

Hodgson: Sørloth kom ikke nemt

Crystal Palace måtte kæmpe for at få Alexander Sørloth i hus, men i sidste ende skrev han under på en kontrakt.

Sidste transferdag var helt som vanligt garant for stor dramatik, og det nok mest interessante var, om FC Midtjylland og Crystal Palace nåede at blive enige om en aftale med Alexander Sørloth.

Som bekendt faldt handlen på plads, da papirarbejdet blev sat i gang og godkendt fire minutter før tid, inden den blev offentliggjort en time efter midnat.

Nu gør Crystal Palaces manager, Roy Hodgson, det klart, at Alexander Sørloth var det klare førstevalg.

- Ja, det var han. Vi fulgte ham gennem hele transfervinduet, og jeg er glad for, at det lykkedes os at overbevise Midtjylland. Det var ikke let, siger Roy Hodgson til vg.no.

Selvom Sørloth kan få debut i Premier League allerede søndag, men Hodgson ser ikke nordmanden starte inde, fordi han mangler kampform.

- Jeg har en startopstilling i mit hoved, og han er ikke med i den. Men ting kan ske. Jeg vil ikke skynde mig med at putte ham i startelleveren, men jeg foretrækker at have ham på bænken, for det betyder, at vi ikke har fået andre skader, forklarer Hodgson.

Roy Hodgson må dog sande, at målmageren Bakary Sako er skadet, og derfor kan Alexander Sørloth muligvis starte inde på toppen sammen med Christian Benteke.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.