Laudrup-bomber slipper med kort pause
Illustration
Premier League

Laudrup-bomber slipper med kort pause

Swansea-angriberen Wilfried Bony slipper med 10 dage på sidelinjen.

Swansea og Michael Laudrup har store problemer i den forreste kæde for tiden. Den spanske stjerneangriber Michu er skadet, og i Europa League-opgøret mod Valencia måtte også walisernes rekordindkøb Wilfried Bony gå fra banen med en lårskade. 

Derfor var Bony heller ikke med i går, da Swansea blev sat på plads af Manchester City i Premier League, og Michael Laudrup frygtede, at ivorianeren stod foran en længere skadespause.

Men heldigvis for Laudrup og Bony, så har angriberen i dag fået positive nyheder. Klubben meddeler således på deres hjemmeside, at Bony kun skal tilbringe de næste 10 dage væk fra grønsværen, og dermed kan angriberen være med i det tætte juleprogram.

Dårligere nyt var der til backen Angel Rangel, der forventes at sidde ude de kommende to til tre uger.