Laudrups lejesvend vil blive i Swansea
Illustration
Premier League

Laudrups lejesvend vil blive i Swansea

Alvaro Vazquez drømmer om at blive i Swansea længere tid end blot til sommer, hvor hans lejeophold slutter. 

Til sommer er det slut for Alvaro Vazquez i Swansea. Den 22-årige spanier er lejet for denne sæson i Getafe, men han vil gerne blive permanent i Michael Laudrups klub. 

- Jeg er virkelig glad for at spille i Premier League. Jeg kan lide at bo i Swansea sammen med min familie, og jeg ville elske at blive i klubben i længere tid, end min lejekontrakt løber, siger den spanske angriber til Daily Star. 

I Swansea er både Michu og Wilfried Bony blevet skadede, og det betyder, at Vazquez med stor sandsynlighed vil være manden, der skal banke bolde i nettet for Premier League-klubben i de kommende kampe. 

- Det er ærgerligt, at min chance kommer på baggrund af de andres skader, men jeg har arbejdet hårdt i tilfælde af, at en mulighed som den her ville opstå. Jeg vil gør mit bedste, hvis træneren vælger mig. 

- Hvis jeg gør det godt i de næste kampe, så håber jeg, at det vil hjælpe mig. 

Vazquez og Swansea skal i dag på en svær opgave, når mandskabet gæster Manchester City på Etihad Stadium, hvor Manuel Pellegrinis mandskab indtil videre i sæsonen har vundet alle sine seks kampe, scoret 26 mål og kun lukket to ind.