Liverpool-back ude på ubestemt tid
Illustration
Premier League

Liverpool-back ude på ubestemt tid

Højre backen Glen Johnson må holde en pause på ubestemt tid, fortæller Liverpool-manageren Brendan Rodgers.

Glen Johnson fra Liverpool har kæmpet med en del småskader i denne sæson, og nu er han nødt til at holde en pause på ubestemt tid.

Liverpool-backen har spillet de seneste kampe med smerter, og derfor tager klubben ikke flere chancer med Johnson, siger manageren Brendan Rodgers.

- Vi har ingen tidshorisont. Vi er bare nødt til at vurdere ham løbende og se, hvor længe det vil tage. Han har haft en virkelig dårlig ankel i en periode og to andre småskader, som har forhindret ham i at være på 100 procent, siger Liverpool-manageren ifølge Sky Sports.

Liverpool spiller i weekenden mod Bournemouth i FA Cuppen.