Premier League

Llorente: Jeg ender måske i England

Spaniens hyperfarlige angriber Fernando Llorente åbner for et skifte til Premier League.

Premier League-klubberne er så småt begyndt at hive de store penge frem for at sikre sig de bedste spillere til den kommende sæson. Chelsea har hentet Eden Hazard for 300 millioner og Manchester United har sikret sig Shinji Kagawa for omkring 150 millioner kroner.

En af de navne, der kan bruge den kommende EM-slutrunde til at gøre sig endnu mere til i forhold til de engelske topklubber er Athletic Bilbaos stjerne Fernando Llorente, der meget vel kan blive starter på landsholdet til fordel for Fernando Torres.

Angriberen har spillet en fremragende sæson i Spanien og havde en kæmpe andel i, at Bilbao vandt Europa League-trofæet. Rygterne om et skifte til Premier League har efterhånden eksisteret i et stykke tid, og nu sørger angriberen selv for brænde til bålet.

- Jeg kan godt ende med at spille i England, hvem ved? I øjeblikket er jeg i Bilbao, men hvem ved, hvad der sker på sigt, siger Fernando Llorente til spanske medier.

- Xabi Alonso og Fernando Torres har fortalt mig omkring den store respekt, som fansene har for spillerne der.

Både Tottenham og Arsenal er senest blevet meldt interesseret i spilleren, der også tidligere har været på tale i Liverpool.

Men også Manchester City, Juventus og Bayern München er angiveligt også mere end interesseret i angriberen, der hvis han ender som EM-topscorer formentlig har spillet sin sidste kamp for Athletic Bilbao.