Mertesacker kræver reaktion på Liverpool-lussing
Illustration
Premier League

Mertesacker kræver reaktion på Liverpool-lussing

Arsenals tyske forsvarsspiller, Per Mertesacker, forventer, at holdet rejser sig mod Manchester United oven på lussingen til Liverpool i weekenden. 

Arsenal får allerede mulighed for at vaske weekendens pinlige nederlag på 1-5 til Liverpool væk, når de onsdag tager imod Manchester United i Premier League. Og London-klubbens tyske midtstopper, Per Mertesacker, forventer, at holdet rejser sig oven på det dårlige resultat. 

- Vi har det utroligt dårligt og er skuffede over vores indsats. Hvis jeg skal være ærlig, var det et af de sværeste øjeblikke i sæsonen, siger Mertesacker til Arsenal Player. 

Tidligere på sæsonen løb Arsenal også ind i en lussing på 3-6 til Manchester City, men derefter vandt holdet otte ud af sine følgende ti kampe. Mertesacker håber, at Arsenal igen kan rejse på samme måde. 

- Det var bare ikke godt nok til det her niveau. Men vi har muligheden for at komme tilbage hurtigt, og vi må huske på, hvad vi gjorde efter nederlaget til Manchester City. 

- Det handler om at vise ansvar for os selv og ære den klub, vi spiller for, slutter tyskeren. 

Kampen mod Manchester United er den første af tre svære kampe for Arsenal, der i weekenden møder Liverpool i FA Cuppen og ugen efter tager imod Bayern München i Champions League.