Point til Swansea og Stoke i bunden af Premier League
Foto: Harry Trump/Getty Images
Premier League

Point til Swansea og Stoke i bunden af Premier League

Der var point til flere af bundholdene i eftermiddagskampene i Premier League. Swansea vandt en flot sejr over Burnley, og Stoke spillede uafgjort, men var tæt på at tage sejren. West Ham vandt over Watford

Det var en udmærket eftermiddag for et par af bundholdene i Premier League, der tog vigtige point i kampen for at undgå nedrykning. Med blandt andet Crystal Palaces nederlag til Everton var der mulighed for at hale lidt ind på midterfeltet.

Swansea hang før deres kamp mod Burnley på yderste mandat med samme antal point som Stoke, der var placeret under stregen. Waliserne tog dog en flot sejr over Burnley, der tidligere i sæonen blandede sig i den helt sjov ende af tabellen. Ki Sung-yueng stod for den enlige mål med godt ti minutter tilbage af kampen, der endte 1-0 til Swansea. Sydkoreaneren scorede et flot mål fra kanten af feltet. Sejren sender Swansea op på 15.-pladsen, men de har stadig kun to point ned til Stoke på den forkerte side af stregen.

Også Stoke fik point i deres kamp i dag, da de på hjemmebane spillede uafgjort mod Brighton. Det startede dog ellers skidt for hjemmeholdet, da José Izquierdo efter 32 minutter sendte gæsterne i front. Schweiziske Xherdan Shaqiri bragte balance i regnskabet efter 68 minutter, og Stoke havde faktisk alle muligheder for at komme afsted med de tre point. I sidste minut fik de nemlig tildelt et straffespark. Charlie Adam brændte dog på målmanden, og kunne heller ikke score på riposten. Midtbaneslideren endte derfor som den store skurk for Stoke, der kunne være kravlet over stregen med en sejr. Et point er dog bedre end ingenting i den tætte bundkamp i Premier League.

West Ham og Watford mødtes på London Stadium til en kamp mellem to hold, der kæmper for at holde afstand til bunden. West Ham endte med at tage en sejr på 2-0 eller et mål i hver halvleg af henholdsvis Javier 'Chicharito' Hernandez og Marko Arnautović. Med sejren kom West op på siden af Watford i tabellen, hvor Watford på 11.-pladsen dog holder sig foran West Ham på målscoren.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.